Dating Tip 11: Skift Dit Billede Ofte Og Få Flere Besøg På Din Dating Profil
Her kommer et hurtigt tip der kan give dig væsentligt flere besøg til din dating profil – og det tager kun 2 minutter, bogstavelig talt.
Èn af de ting jeg har fundet ud af i mine årelange online dating karriere er at folk meget hurtigt husker folks små billeder rundt omkring på siden. De husker underbevidst hvis profiler de har besøgt før – og hvis de allerede har besøgt profilen én gang før, og de enten ikke var interesserede eller fik ført det til noget, tænker de at der ikke er nogen grund til at klikke ind igen.
Denne lille mentale refleks kan du let snyde.
Løsningen er enkel – skift dit foto en gang om ugen. Det er gratis at skifte dit foto, og du kan gøre det lige så ofte du vil.
Du kan tilmed skifte dit brugernavn samtidig, hvis du skulle få lyst til det (det kan du dog max ændre en dag om ugen, så pas på med at teste funktionen for sjov).
Vi overvejer faktisk at lave en funktion der gør det muligt at lægge en ordentlig røvfuld billeder op af dig selv, og så blot lade systemet skifte det automatisk hver uge. Synes I at det lyder som en god idé? :-)
Alt godt,
Jonas :hap: