Dating Tip 7: Accepter Din Dating Situation

Dating kan være enten frustrerende eller fantastisk. Når jeg prøver at hjælpe folk herinde støder jeg næsten altid ind i 2 typer:

Nr. 1: Tager imod mine råd – og synes at det er super spændende med nogle nye friske dating inputs.

Nr. 2: Bliver voldsomt sur og ophidset, og skriver tilbage at de ‘FANDEME IKKE HAR BRUG FOR MINE DATING RÅD!’

Det sjove er at gruppe 2 oftest er dem der har MEST brug for mine råd. Tro mig – jeg kan godt se på folk om de er glade og tilfredse med deres dating/kærlighedsliv, og gruppe 2 er som oftest dem der ikke har kysset en af de modsatte køn i måneds- eller årevis.

Hvordan kan det så være at de påstår det modsatte?

Fordi at deres egoer ikke kan holde til at få sat et mærkat på sig der hedder ‘Jeg er ikke så god til det der med dating, jeg kunne godt bruge en hjælpende hånd’.

Men det er ÅNDSVAGT! Det svarer til at du aldrig lærte at cykle, fordi at du i hvert fald ikke skulle starte med støttehjul. Ud over at dating, og succes med det modsatte køn, betyder mere for de fleste end det at lære at cykle.

Og med den indstilling kommer de ALDRIG videre.

De støder måske tilfældigvis ind i en der er lige så frustrerede som dem selv som de vælger at slå sig ned sammen med – men helt styr får de aldrig på deres dating liv.

DU KAN NEMLIG IKKE ÆNDRE PÅ NOGET DU IKKE HAR ACCEPTERET!

Helt ligesom en person på 150 kg der sidder hjemme i stuen og påstår at han/hun i hvert fald IKKE har brug for at tabe sig. Med den indstilling kommer det ALDRIG til at ske. Vedkommende vil aldrig tage de nødvendige handlinger.

Hvad har du ikke accepteret, og hvilke handlinger forhindrer det dig i at tage, som ville give dig den dating succes du har fortjent?

Tænk lige over det – det kunne være dig (men det er det selvfølgelig ikke? – vel) ;-)