Din date og din kæreste vil IKKE eje dig!

Jeg sad lige og læste et indlæg på en side hvor man kan skrive kærlighedserklæringer til den man holder af. Det mindede mig lynhurtigt om en ting, som jeg var nødt til at dele med jer. JERES DATES OG KÆRESTER VIL IKKE EJE JER!

Det skriver jeg efter at have læst en kærlighedserklæring på siden, som blandt andet indeholdte følgende del:

“Jeg ville aldrig kunne klarer mig uden dig. For så bliver smerten pludselig ægte. Ikke bare den forstillende smerte som vi fantaserer os til. Men så vil den være der. Helt intenst ville den forfølge mig.”

Og det var ikke engang den værste del af kærlighedserklæringen.

Den var skrevet af en fyr til hans kæreste.

Indledningsvist kan man fristes til at tænke “ej hvor sødt” – og hvis man selv bliver fortalt den slags kan det i starten også være lidt af et ego-boost og gøre at man føler sig meget sikker på forholdet og hvor man har sin kæreste. Men man bliver hurtigt TRÆT af det! Som kvinde vil man have en MAND, der kan gøre sig til en del af hans eventyr, ikke en tøsedreng som sidder og flæber over at han aldrig ville kunne leve uden en. Faktisk vil de fleste kvinder i bund og grund helst have en mand som lynhurtigt ville få en masse andet fascinerende indhold i livet, hvis hun pludselig ikke skulle være en del af det længere.

Det gælder også den anden vej rundt – en pige der klistrer fast til hendes kæreste og fortæller at hun aldrig ville kunne klare sig uden ham, bliver også hurtigt a pain in the ass.

Husk det nu ;-)