5 måder at skrive breve på

Large_5-m__der-at-skrive-breve-p__

1. ”Hej – hvem er du ?”
Et meget åbent spørgsmål, og hvordan dælan skal man lige svare? Uanset om ham/hende der spørger virker som en interessant profil eller ej, er den slags breve præcis den slags, der meget ofte får lov at ligge så længe i indbakken, at man helt glemmer at man egentlig godt ville have svaret. Om ikke andet, så for at være høflig. Men når man nu kan åbne en dialog på så utroligt mange andre måder, hvorfor så ikke bare gøre dét?

2. ”Kiggede lige på din profil, du ser interessant ud”
Ja – og? Tak? I lige måde?
Igen en forholdsvis svær henvendelse at svare på, og de henvendelser der er svære at svare på, har det med, ganske simpelt ikke at blive besvaret. Og det er jo lidt synd. Specielt hvis brevet rent faktisk ikke er den samme tekst, der bare er blevet spammet ud til alle de profiler der lige var online der klokken 22:33. Hvilket rigtig mange vil antage, at denne type henvendelse rent faktisk er.

3. ”Hej Anna, jeg er 33 og revisor, jeg har tre hunde, en guldfisk og bor i et rækkehus i Kokkedal og kan lide at lave mad. Skriv hvis du er interesseret”.
Jamen hold da op, lad mig da hellere se at …. – nej, vel? Hvis nu ”Anna” ikke har fået andre breve hele den måned, og dit billede tiltaler hende, så kan det være at hun skriver tilbage. Mere sandsynligt er det, at hun ikke gør. For hvad skal hun skrive? Interesseret i hvad? Dig som skriver? Interesseret i madlavning? Guldfisk? Revision? Og selv HVIS hun skriver (hvad hun nok ikke gør), hvordan skal dialogen så udvikles i en flirtende retning? Det er bare så meget op ad bakke.

4. ”Kan du li’ køer ?”
Ok, nu nærmer vi os noget, som begynder at blive sjovt. Ganske vist er det et lukket spørgsmål, men der er masser af muligheder for at svare hurtigt tilbage med et modspørgsmål. (Om jeg ka li køer? Billard-køer eller den slags der står på marken?) Lidt ligesom hvis man stod i en bar og bare sådan lige sagde hej til en der stod ved siden af, og kører lidt ping-pong frem og tilbage. Det er en fjollet indgangsreplik, men den er stadig bedre end ”hej hvem er du”. Og hvis der ikke rigtigt er nogen længere profiltekst, men bare et billede der tiltaler dig, kan det superkorte spørgsmål være en god måde at tage den første kontakt på.

5. ”Emne: Mango. Hej Anna, når du laver salsa, er du så typen der bruger blender eller global-kniv?”
Punkt 5 her er selvfølgelig det PERSONLIGE brev. Og som du helt sikkert allerede har gættet, så er det den type henvendelse, der uden sammenligning giver den bedste respons. For det første indeholder det et spørgsmål der er nemt at svare på. For det andet viser det, at du rent faktisk har læst ”Anna’s” profil, og ikke bare spammer tilfældige profiler med random tekst. Det kunne også være, at du var faldet over en profil via en debat-tråd, og så er det jo oplagt at tage udgangspunkt i det pågældende emne.

Tænk på brev-udvekslingen på Netdate som den small-talk der foregår til en fest. Bare på skrift. Ude i det virkelige liv, ville du jo heller ikke indlede en samtale med ”hej jeg er revisor og bor i Kokkedal”, så hvorfor gøre det på Netdate? Og når ”hej hvem er du” indimellem virker fint ude i virkeligheden, er det jo fordi man her kan have øjenkontakt og smile, imens man siger hej. Og nej – blinkesmileyer virker ikke helt på samme måde.

På skrift, kræver det mere end bare ”hej” for at få en dialog i gang.

skalopleves
Et godt indslag. Og nej, jeg kan ikke likør.
mrsolroed
Er der overhovedet nogle der kan li likør? Jeg kan godt lide kulør men kun i min sovs. :-)
Jesper Stock Andresen
mrhilleroed
7.37PM
Thank god.. Håber piger herinde kunne finde på at læse denne artikel. Det kan da ikke være totalt umuligt at føre en samtale man SELV starter? breve med enstavelsesord er et stort turnoff.. get with the program!
bettealsinger
grin hvis ikk likør så grønne grise. lidt sjov er altid skøønt
Kæklingen
Jeg kan godt li likør... Altså nogle slags :D Og jeg tager da lige så tit initiativet til at starte en samtale... Bare UTROLIGT svært når de fleste fyre ikke skriver andet på deres profil end "Lurer lige - skriver senere.... OUT!"
Ska' vi?
Fed artikel, så blev jeg lige det klogere på denne søndag! :0)
Article-author-christina

Christina Melanie Cooper

Christina er Netdate’s dating-ekspert, og hendes mission er at hjælpe dig videre med dit dating-liv, og inspirere dig til at finde din drømmekæreste.

Søg i artikler

Mest læste artikler

Senest kommenterede