Ja, spørgsmålet er.. Hvordan gør man det, og kan det lade sig gøre?
Hvis man hypotetisk siger at man skal være single resten af sit liv. Kan det så lade sig gøre at være lykkelig, og hvordan mener I at man gøre dette?
Jeg kan komme med et simpelt bud.
Måske kan lykken som single findes i accept.
Accept af at tingene er som de nu er, og en evne til at være god til at tilpasse sig sin situation.
Og det samme for parforhold.
Jada ? hvorfor skal mit liv være påvirket af nogen anden? det er da derfor jeg søger en pige der kan finde ud af at jeg også har mit eget liv sammen med vores fælles.
Ja jeg er da rimelig lykkelig selvom jeg er single ..
Min lykke kan ik blive afhængig af et andet menneske , så enkelt er det .
Hvorfor skulle livet være dårligt alene - jeg har brugt meget af min single tid på at finde mig selv efter et langt forhold, finde ud af hvad jeg ville med mit liv, hvad var mine drømme og hvordan kan jeg nå dem.
Kærligheden kommer når tiden er inde og man skal elske sig selv før man kan få andre til at elske en
Mit råd til dig : find dig selv og dine egne værdier, så kommer accepten som single automatisk
God debat..
Jeg ville sige ja.. Det er meget muligt at være single resten af sit liv, og måske endda lykkeligt.. Men tror faktisk de færreste ønsker det i det lange løb.. Jo, det er da dejligt at være solo over en vis periode i sit liv.. Men tror samtidig, at når man har prøvet at dele sit liv med en, så vanskeligører det nok "JEG ER SINGLE OG FRI" følelsen på lang sigt..
Men kommer vel også an på hvilken person man taler om..? Måske er der typen, der hellere vil passe sig selv, end at skulle føle at de bliver holdt nede af et andet menneske..
Den er egentlig ret svær.. Men tror stadig mit "ja" står ved magt..
hvis du ikke kan værre lykkelig alene, bliver det svært at opnå i et parforhold.
Jeg vil sige nej... Ikke at man er decideret ulykkelig som single.. Men personligt vil jeg altid savne og længes efter manden i mit liv. Ham jeg skal dele livets sorger og glæder mig og ham som jeg skal blive gammel med.. Lykke for mig er: min søn, at få en uddannelse, finde kærligheden... At være etableret og hvile i mig selv... Som single stræber jeg efter at finde mig selv og udvikle mig selv. Kæresten skal nok dukke op :) og jeg er åben overfor muligheder. Vil aldrig komme så langt ud at jeg tænker, at jeg skal være single resten af livet.. Det er i min verden, trist.
Vi er sku ik skabt til at leve for os selv- Der er gået for meget individualisme i tiden efter min mening. Jeg tror at folk har for travlt med at at dyrke sig selv, istedet for at se ud. Samtidig kan de fleste ikke tåle at der er alle de muligheder og vi bliver pumpet med information og der er altid noget bedre rundt om hjørnet. Jeg tror det skaber frustration hos mange, hvilket så forstærker at vi bygger en masse op omkring os selv og dyrker det.
Når alt kommer til alt, så vil vi alle ha en og dele livet med- stortset- Og alt andet er en forsvarsmekanisme efter min mening!
Holdkæft hvor er jeg klog var;)-
I bund og grund skal man vel stille sig selv det spørgsmål, hvorfor man ønsker at være single - og så ellers bare huske på, hvorfor man har valgt singlelivet baseret på de svar.
Hvis de svar man gav ændrer sig med tiden, så tror jeg det er svært at forblive single.
Jeg tror sagtens det kan lade sig gøre, hvis man er stædig og målrettet nok.
Så længe fordelene for at være single vejer mere end et parforhold, så burde det være til at overkomme. Hvis fordelingen ændrer sig, tvivler jeg på at det kan lade sig gøre.