Hej, velkommen til, kom indenfor.. Vil du ha noget at drikke? Der er både juice, mælk, kaffe, the, måske et glas cola. Nej?
Hvis du ikke allerede har gjort, så spring til bunden og læs den basale information om hvor jeg bor, hvor fed jeg er og om hvorvidt jeg rent faktisk ER single.. Og kom så tilbage og læs resten 
Jeg er en lidt kompleks person - i hvert fald hvis jeg spørger mine venner. De har mange og meget varierede opfattelser af hvem jeg er. Og sådan hænger det vel egentlig også sammen.. For min bedste ven er jeg personen, han altid kan komme til, hvis han har et problem eller bare vil lave noget for en eftermiddag. Vi har kendt hinanden i det meste af 11 år, vi har en forståelse for hinanden og for hvordan verden bør være og det giver en rigtig god basis for samtale, hygge og samvær..
For min mor er jeg sønnen, om hvem med et smil på læben siger: "Ham har jeg ikke været heldig med", men alligevel ringer hun hver gang computeren giver hende problemer og selvfølgelig tropper jeg troligt op til en kop kaffe og en computerreparation!
Helt privat, når jeg er helt alene, bruger jeg min tid på at holde kroppen lidt ved lige ved at besøge det lokale træningscenter et par gange om ugen, jeg prøver mig frem med ny, spændende mad (jeg kan godt li at lave mad, tro det eller ej), jeg læser en del litteratur, både romaner, men også informativ læsning om det menneskelige sind, forskellen mellem mænd og kvinder. Jeg kan i det hele taget godt li at læse og blive klogere - selvom min gamle dansklærer fra gymnasiet nok ville påstå noget andet 
Jeg er et udpræget positivt menneske, jeg nægter simpelthen at stå op og starte med at ha' en dårlig dag. Udfordringer er til for at blive overvundet og jeg har en helt enorm tro på mig selv, så hvis du leder efter en kæreste, som du blot ønsker at træde på, så led videre, du vil bare blive svært skuffet :P
Jeg tænker.. nok alt for meget, men jeg har det bedst med at overveje tingene et øjeblik, før jeg "bare gør noget" - og så alligevel ikke. Jeg har været på interrail af flere omgange og det var i et 'spur of the moment' og jeg har været glad for at få de oplevelser med i bagagen. At rejse er klart noget jeg skal gøre det noget mere i, men det er absolut federe at rejse, når man er to, så hvis du er glad for at rejse, så er det helt klart et plus..
Jeg er intelligent og så absolut i stand til at føre en samtale om lidt af hvert. Jeg har mine meninger og står ved dem, indtil jeg bliver overbevist om, at jeg tager fejl - hvilket hænder, jeg er jo blot et menneske
Jeg er åbensindet og har en oprigtig interesse i at høre hvad andre har at sige og du vil ikke være flov over mig, hvis du tager mig med til Moster Oda's 80års fødselsdag med alle de gamle nisser - jeg ved godt hvordan man skal opføre sig i diverse sociale lag 
Jeg indeholder en hel masse, men erfaringen fortæller mig, at du ikke gider læse en wall of text før du skriver, så jeg stopper her, håber på et brev fra dig, hvori du selvfølgelig undgår ordet søde, da du ellers er garanteret en dummeflad 
Jeg søger..
Puha, det er den svære del.. Så virker det at skulle fortælle om sig selv ligefrem nemt.
Jeg har en forestilling om hvordan hun er, men jeg kender også mig selv.. Jeg ved, at de kriterier jeg render rundt med i hovedet lige nu helt sikkert kan genforhandles, hvis jeg møder en kvinde, der kender sit eget værd, en kvinde med intelligens, med meninger - og sine meningers mod. Et selvstændigt individ, der kan føre et selvstændigt liv, men samtidig være min bedste ven, min fortrolige, min kæreste.
Humor er dog et nøgleord, jeg har stort set altid et smil på læben og jeg gider simpelthen ikke et surt ribs, som ikke ser positivt på livet og alle dets finurligheder. Spontanitet er værdsat, ligesom "et løst skema" også vil gi dig pluspoint, jeg er ikke så god til at planlægge min tid, jeg tager tingene som de kommer :)
Skriv!
| Højde | 188 cm |
| Vægt | 90 kg |
| Uddannelse | Gymnasiel |
| Jobtype | Social & sundhed |
| Rygevaner | Ikke-ryger |
| Tøjstil | Tilbagelænet |
| Kropsbygning | Normal |
| Hårfarve | Brun |
| Øjenfarve | Grønne |
| Børn | Ingen børn |
| Drikkevaner | Longdrinks |
| Madvaner | Eksotisk |
Selvom du er blevet gammel er du nu stadig en lækkermås